Japansk Inspireret Bondage med René & Joan
Kinbaku/Shibari er en beundringsværdig kunstart.
Det intense rum der skabes mellem riggeren (personen der binder) og rebpartneren (personen der bliver bundet), er et ordløst, intenst, kærligt og intimt samarbejde.
Japansk bondage handler også om erotik, dominans, sensuelt æstetisk skønhed og at være i nuet. Vi vil gerne vise, hvordan japansk bondage kan være, når det er smukt, intenst og nærværende.
Der vil være mulighed for at møde René & Joan på X’et stand efter showet, hvor du kan stille spørgsmål.
Se show tider i program for Erotic World i Odense Congress Center.
Hvad er Japansk bondage?
Kinbaku/Shibari kan spores tilbage til Slaget ved Onin (1467) i Japan. I starten var der tale om simpel fastbinding og tortur, men senere blev det en højt udviklet kampkunst, kaldet Hojo Jutsu. Fra Edo perioden (1600-1868) findes mange udførlige billeder, som viser kunstfærdigt bundet og torturet kvinder og mænd.
Kinbaku / Nawa shibari kan groft deles i: rebarbejde på gulv, semi-ophængning og ophængning.
I 1603 vandt Tokugawa Ieyasu en stor sejr, og slægten styrede derefter Japan i ca 250 år, kendt som Edo perioden. Byen Edo lå, hvor Tokyo ligger i dag, og var hovedbyen for Japan. Edo perioden har formet mange af de ting, vi i dag ser i Japansk Bondage.
I 1742 vedtog Tokugawa regeringen 7 forskellige officelle straffe og 4 slags tortur for forbrydelser. To af torturmetoderne var ebizeme og tsurizeme, som idag er en del af kinbaku. Hojo jutsu går i al sin enkelhed ud på at fiksere ens modstander med reb. Generelt kan man, i Edo perioden, dele Hojo Jutsu op i 2 grene, Hayanawa og Honnawa.
Hayanawa er hurtige reb, selve rebet er typisk 3-4 mm tykke, og kaldes for torinawa. Det blev brugt ved tilfangetagelsen. En Hayanawa skulle kunne udføres af en enkelt mand, og udføres mens modparten gjorde modstand.
Honnawa er den mere effektive fiksering, som skulle kunne holde fangen fikseret længe. En Honnawa blev udført af op til 3 – 4 fangevogtere, og overmagten tillod at der blev brugt mere tid og det blev lavet mere kunstfærdigt. Honnawa blev også brugt ved fangetransporter.
Der var 4 regler for Honnawa:
- Det skal være umuligt at slippe fri.
- Fangen skal ikke forstå processen i bindingen.
- Bindingen må ikke stoppe blodcirkulationen eller give nerveskader.
- Det skal være smukt.
Det er vigtigt at bemærke at både Hayanawa og Honnawa skulle være æstetisk smukt, og det smitter af den dag i dag på Shibari og Kinbaku.
I 1800 tallet blev Japan et mere åbent land udadtil, og åbnede op for handelsmænd fra bla. USA og historien bliver mere detaljeret. Nu er vi ved at være fremme ved den moderne Kinbaku’s stamfader Itoh Seiyu, og her slutter vores baggrundshistorie om Japansk Bondage.
